Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

DELFAN

  • verb [ strong ]
Dictionary links
Grammar
DELFAN, ic delfe, ðú delfest, dilfst, he delfeþ, dilfþ, pl. delfaþ; p. ic, he dealf, ðú dulfe, pl. dulfon; subj. delfe, pl. delfen; p. dulfe, pl. dulfen; pp. dolfen; v. a.
Wright's OE grammar
§64; §80; §111; §293; §294; §499;
To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre
Show examples
  • Ne mæg ic delfan

    fŏdĕre non văleo,

    • Lk. Bos. 16,
    • 3.
  • Ongan he eorþan delfan

    he began to dig the earth,

    • Elen. Kmbl. 1655
    • ;
    • El. 829
    • .
  • Ic delfe

    fŏdio,

    • Ælfc. Gr. 28,
    • 6;
    • Som. 32,
    • 45.
  • Ðǽr þeófas hit delfaþ

    ubi fures effŏdiunt,

    • Mt. Bos. 6, 19, 20: Exon. 111 b
    • ;
    • Th. 427,
    • 27;
    • Rä. 41,
    • 97.
  • Ic dealf ðisne pytt

    ego fodi pŭteum istum,

    • Gen. 21,
    • 30.
  • Se dealf deópe

    qui fodit in altum,

    • Lk. Bos. 6,
    • 48.
  • Wæterpyttas ðe ge ne dulfon

    wells which ye dug not,

    • Deut. 6,
    • 11.
  • dulfon áne mycle díc

    they dug a great ditch,

    • Chr. 1016
    • ;
    • Erl. 155, 22: Ex. 7, 24: Ps. Lamb. 21, 17: Ps. Th. 56,
    • 8.
  • Swelce hwá delfe eorþan

    as if any one should dig the earth,

    • Bt. 40,
    • 6;
    • Fox 242,
    • 5.
  • Gif se delfere ða eorþan nó ne dulfe

    if the digger had not dug the earth,

    • 40,
    • 6;
    • Fox. 242,
    • 7.
Etymology
[
Prompt. delvyn' fŏdĕre:
Wyc. delue:
Piers P. delven:
Chauc. delve:
Laym. dælfen, deluen:
Orm. dellfeþþ burieth:
Plat. dölben:
O. Sax. bi-delƀan to bury:
Frs. dollen:
O. Frs. delva, dela:
Dut. delven:
Ger. delben:
M. H. Ger. tëlben:
O. H. Ger. bi-telban sepelīre
.]
Derived forms
a-delfan, be-, ge-, of-, þurh-, under-, upa-, úta-
Full form

Word-wheel

  • DELFAN, v.