Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mis-beódan

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
mis-beódan, p. -beád, pl. -budon; pp. -boden
Wright's OE grammar
§652;
To do wrong to, to offend, abuse, ill-use
Show examples
  • misbeád his munecan on fela þingan

    he ill-used his monks in many things,

    • Chr. 1083
    • ;
    • Erl. 217, 3.
  • Ðé læs ǽnig man óðrum misbeóde

    lest any do wrong to other,

    • L. I. P. 7
    • ;
    • Th. ii. 312, 22: Chart. Th. 320, 13: 416, 13.
  • Ne misbeóde ǽnig óðrum, forðam eal ðæt ǽnig man óðrum on unriht tó hearme gedéþ, eal hit sceal eft mænigfealdlíce derian him sylfum,

    • Wulfst. 112, 7-11.
  • Misbeódan,

    • 157, 20.
  • Gif him ǽnig man heálíce misboden hæbbe (cf. Who hath yow misboden, or offended,

    • Chauc. Kn. T. 51
    • ),
    • L. Edg. C. 5
    • ;
    • Th. ii. 244, 18.
Etymology
[
Piers P. mysbede nouȝte þi bondemen
:
Icel. mis-bjóða to ill-use, offend.
]
Full form

Word-wheel

  • mis-beódan, v.