Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

regnian

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
regnian, p. ode
To set in order, arrange, dispose, regulate
Show examples
  • Tungelcræftum Chaldaeorum, scincræfta hierophantorum, ða ðæt womfreht réniaþ ariolorum, wyrmgalera

    marsorum,

      Wrt. Voc. ii. 82, 6-9.
  • Gemyne ðú, mucgwyrt, hwæt ðú ámeldodest, hwæt ðú rénadest,

      Lchdm. iii. 30, 29.
  • Hú geworhte ic ðæt ðæt ðú me ðus swíðe searo rénodest

    how have I deserved that you should lay such a snare for me?

      Cd. Th. 162, 9; Gen. 2678.
  • Inwitnet óðrum bregdan, dyrnum cræfte deáþ ré[nian],

      Beo. Th. 4343; B. 2168.
  • Sum biþ searocræftig goldes and gimma ðonne him gumena weard háteþ máððum rénian

    one is a cunning workman in gold and gems, when a prince of men bids him set a jewel,

      Exon. Th. 296, 33; Crä. 60.
  • Wróhtas tó webgenne, ne searo tó rénigenne

    to set a trap,

      Blickl. Homl. 109, 30.
  • Hé geseh twegen óðre gebróðru remigende (rénigende (?) : the later MSS. have reniende, renigende; the Lindisfarne MS. glosses reficientes

    by

    geboeton ł gestricedon) hyra nett,
      Mt. Kmbl, 4, 21.
Etymology
[Goth. raginón to rule.]
Similar entries
v. be-, ge-regnian (-rénian).
Linked entries
v.  remigende rénian rignan.
Full form

Word-wheel

  • regnian, v.