Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-fédan

Dictionary links
Add:
to feed, nourish, support, maintain,
of a person that provides food, &c.
Show examples
  • Hú áfést (

    pascis

    ) þú hafocas þíne ? Hí fédaþ hig sylfe and mé on wintra,
      Coll. M. 25, 37.
  • Áfédde seó wudewe þone wítegan mid ðám melewe,

      Hml. S. 18, 65.
  • Gif hé ðá móder ðe hine gebær and áfédde nele árwurðian,

      Hml. Th. ii. 208, 12.
  • Gestreón þanon ic mé áfede (

    pascam

    ) and mín wíf and mínne sunu,
      Coll. M. 27. 21.
  • Hé gyrnde landes ꝥ hé mihte hine on áfédan,

      Chr. 1049; P. 168, 17.
  • Áfoedde

    confoti

    ,
      Wrt. Voc. ii. 105, 25.
of that which produces food
Show examples
  • Hú þis land mihte þone here áfédan. Chr. 1085; P. 216, 1.
of material which is food
Show examples
  • Manna wæs geháten se heofon-lica mete þe áfédde þæt folc on wéstene. Hml. Th. i. 76, 17.
to bring forth,
produce,
of persons
Show examples
  • Se wífman se hire cild áfédan ne mæg . . . cweþe þás word : ' Þis mé tó bóte þǽre láþan lætbyrde, ' Lch. iii. 68, 18.
of plants
Show examples
  • Mid eallum missenlicum áféddum blóstmum gefrætwod,

      Bl. H. 7. 31.
to bring up, nurture
Show examples
  • Þám gelícost þe sum cyning háte sum wíf dón on carcern, and heó cenne cniht, and sé sý ðǽr áféded oð hé sý twéntigwintre, Wlfst. 3, l. On mínre scóle áféd and gelǽred (

    nutritus

    ),
      Bt. 3, I; F. 4, 19.
  • Áféded on his þénunge

    nutritus in ejus obsequio

    ,
      Qr. D. 56, 23.
  • Áféded and gelǽred (

    nutritus

    ) fram
      Anastasie, 48, 21.
  • Seó wæs áféded mid S Agnan,

      Shrn. 57, 32.
  • Hié . . . þe an ánum hiéréde wǽron áfédde and getýde,

      Ors. 3, 11; S. 152, 29.
  • Geonge menn gif hí beóð yfle áfédde

    si male nutriantur

    ,
      Gr. D. 289, 2.
In Ps. L. 48, 15 áfédan glosses depascere
Show examples
  • Ðeáþ áfédeþ hig mars depascet eos.
Full form

Word-wheel

  • á-fédan,