Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hremmed

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Substitute: ge-hremman; p. ge-hremde; pp. ge-hremmed To hinder, impede,
to prevent the free action of
Show examples
  • Dóð húru þæt hí ne magon úre tungan gehremman, ne ús áléfian, Hml. Th. ii. 488, 5. ꝥ se bróðor ðe hine synderlíce gebiddan wyle tó Gode, ꝥ hé ne beó gehremmed oððe gelett (

    impediatur) þurh (mid, v. l. ) ǽniges óðres onhrópe . . . þe lǽs ðe þá gehremmede beón (impedimentnm patiantur )

    þe ðá gebedu lufiað,
      R. Ben. 80, 7-15.
to prevent the right action of, be a stumbling-block to
Show examples
  • Þe lǽs te gehremde (gelette)

    ne (castos) offenderet

    ,
      An. Ox. 3675. ꝥ ús
    s
to prevent from reaching an object,
keep from
Show examples
  • Ús nán þingc on worulde fram Gode ne gehremme, Hml. S. 23, 207. ꝥ heora mód fram Drihtne ne sý gehremmed

    mens impediri non possit

    ,
      R. Ben. 137, 14.
Full form

Word-wheel

  • ge-hremmed, v.