mǽnan
to lament. I.
add :-- Mǽnes
(plangent) alle cynno eorðes, Mt. L. 24, 30. Mǽnæ
lugere, 9, 15. Mǽnende
tumultuantem (turbam), 23. Mǽnende
(dolentes) wé sóhton ðec, Lk. L. 2, 48. Woepende and mǽnende (-iende, L. )
flentes et heiulantes, Mk. R. 5, 38. Mǽnende
and woepende
lugentes et flentes, 16, 10.
III. add :-- Hé wépende mǽnde þá unáre þe mon him búton gewyrhton dyde
deplorans injurias suas, Ors. 5, 12; S. 240, 9. Giweópun alle and mǽndun ðá ilca
flebant omnes et plangebant illam, Lk. R. L. 8, 52. Hé wæs mænende þá dǽd mid micle wópe
flevit, Ors. 5, 12 ; S. 242, 19. v.
ge-mǽnan.